lørdag den 15. oktober 2011

Efterårets oplæsninger i Nordisk Kaffebar


Fredag den 14. oktober kl. 17.00: Rasmus Graff

Fredag den 11. november kl. 17.00: Harald Voetmann

Fredag den 9. december kl. 17.00: Asta Olivia Nordenhof

- alle i forbindelse med fredagsbar på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Find vej: Nordisk Kaffebar. Nye KUA, lokale 22.0.61. Emil Holms Kanal, 2300 København S.

tirsdag den 27. september 2011

Oplæsning: Rasmus Graff

Vanen tro dukker Litteratur & Likør op som trold af en æske og stopper ny dansk litteratur ned i halsen på dig, når du allermindst venter det. For eksempel når du er til fredagsbar og lige troede, du kunne få lov at drikke din øl i fred. Det er sådan det skal være, og vi elsker det.

Til oktoberfredagsbaren på Dansk er vi glade for at kunne præsentere RASMUS GRAFF (f. 1983), der er uddannet fra Forfatterskolen i 2009, og som debuterede med langdigtet Patchwork i 2008 udgivet af forlaget 28/6, som han selv var del af. Sidste år udkom bogen Folkets prosa, som er en afskrift af eksempelsætningerne fra Gyldendals røde dansk-dansk ordbog og ifølge forlaget After Hand "en omgang med det danske sprog og folk et sted mellem det repræsentationelle og det ornamentale, som på én og samme gang giver mindelser til konceptuel kunst, partiturer, konkret poesi, arkivarbejde og montage" (http://afterhand.blogspot.com/2010/06/rasmus-graff-folkets-prosa-eah28.html).Kom og lyt og drik øl! Det blir alfabetisk, og det blir godt.


FREDAG DEN 14. OKTOBER KL. 17 I NORDISK KAFFEBAR, NYE KUA.

Kærlig hilsen
Litteratur & Likør - studiekredsen på Dansk

Schreiner, Skønvirke og sjusser

Litteratur & Likør - de studerendes helt egen studiekreds på Dansk - er vågnet op fra sin sommerdvale og giver jer endnu engang den enestående mulighed for at mødes til en hyggelig snak om den nyeste nye danske litteratur over en sjus i KUAs hyggeligste studentercafé, Nordisk Kaffebar.

Det går ned onsdag den 5. oktober kl. 17.00, hvor cand.mag. i Dansk, forhenværende medarrangør af studiekredsen og nu museumsinspektør på Karen Blixen Museet, Anders Bo Schreiner, vil åbne ballet med et oplæg om Lars Frosts seneste roman, fremtidsfemikrimien 'Skønvirke'. Herefter vil der være frit spil for diskussion på tværs af langbordet.

Et læseeksemplar, venligst doneret af Vivi fra Gyldendals marketing-afdeling, vil snarest være at finde på disken i din kaffebar (men køb den da hellere og støt den synkende skude, der hedder bogbranchen).

Studiekredsen er gratis, og den er for alle, så tag gerne dine venner under armen og duk op. Vi glæder os til at se jer, såvel nye som gamle ansigter. Yes!



Se Facebook-event her