tirsdag den 27. september 2011

Schreiner, Skønvirke og sjusser

Litteratur & Likør - de studerendes helt egen studiekreds på Dansk - er vågnet op fra sin sommerdvale og giver jer endnu engang den enestående mulighed for at mødes til en hyggelig snak om den nyeste nye danske litteratur over en sjus i KUAs hyggeligste studentercafé, Nordisk Kaffebar.

Det går ned onsdag den 5. oktober kl. 17.00, hvor cand.mag. i Dansk, forhenværende medarrangør af studiekredsen og nu museumsinspektør på Karen Blixen Museet, Anders Bo Schreiner, vil åbne ballet med et oplæg om Lars Frosts seneste roman, fremtidsfemikrimien 'Skønvirke'. Herefter vil der være frit spil for diskussion på tværs af langbordet.

Et læseeksemplar, venligst doneret af Vivi fra Gyldendals marketing-afdeling, vil snarest være at finde på disken i din kaffebar (men køb den da hellere og støt den synkende skude, der hedder bogbranchen).

Studiekredsen er gratis, og den er for alle, så tag gerne dine venner under armen og duk op. Vi glæder os til at se jer, såvel nye som gamle ansigter. Yes!



Se Facebook-event her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar